Virksomheden er organiseret som et anpartsselskab, Advokatanpartsselskabet Arne Andersen, med advokat Arne Paabøl Andersen som direktør og eneste ansatte advokat.
Advokat Arne Paabøl Andersen blev i 1973 beskikket som advokat af
Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.
Han fik i 1978 møderet for Højesteret.
Advokat Arne Paabøl Andersen er omfattet af advokatselskabets
ansvarsforsikring og garantiordning, tegnet hos TRYG Forsikring,
policenummer 674 20.271. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed
udøvet af Advokatanpartsselskabet Arne Andersen, uanset hvor
advokatvirksomheden udøves.
Generelt om salærfastsættelse kan det oplyses, at salæret i den
enkelte sag fastsættes ud fra følgende kriterier: Sagens værdi eller
betydning for klienten, arbejdets omfang og vanskelighed, sagens udfald,
den anvendte tid, herunder om arbejdet har måttet ydes udenfor normal
arbejdstid, eller om der har været tale om en hastesag, det med sagen
forbundne ansvar og sociale hensyn.
Virksomheden anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, medmindre dette aftales med klienten.
Advokat Arne Paabøl Andersen er omfattet af Advokatsamfundets
tilsyns- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf.
retsplejelovens § 126. Herudover gælder de advokatetiske regler.
De regler, der særligt gælder for udøvelse af advokaterhvervet, kan findes på Advokatsamfundets hjemmeside www.advokatsamfundet.dk.
Klager over advokaters adfærd og salær behandles af Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 4.sal, 1306 København K. Der kan søges yderligere information på Advokatnævnets hjemmeside www.advokatnævnet.dk.